Er din vej til beslutning lang og hård eller kort og fokuseret?
Jeg er træt af mit job. Min chef er så irriterende. Jeg gider ikke sidde foran computeren hele dagen. Min løn er for dårlig. Men jeg dur jo ikke til andet. Ingen vil hyre mig. Jeg bliver nødt til at blive i jobbet. Hvad med mine kollegaer - de kan ikke klare sig uden mig. Hvad nu hvis jeg finder et andet job som ikke er ligeså godt, så kan min mand sikkert ikke lide mig mere og hvad vil mine venner så sige? Vi mennesker udvikler os løbende og det der er rigtig for os på et tidspunkt, er ikke nødvendigvis det rigtige for os på et andet. Ofte higer vi efter en forandring, men processen kan være lang og uoverskuelig og nogle gange, så kører vi os selv så langt ned i processen, at vi aldrig når til at træffe en beslutning. Vi bliver bare ved med at køre i ring og imens vi sidder fast på det negative tanketog, så passerer den ene åbne dør efter den anden lige forbi os, uden at vi ænser det. Når vi sidder fast i den negative tankestrøm, hvor vi kun kan se begrænsninger og udfordringer, hvor ...