Tid er en foranderlig størrelse
Jeg sidder her lige så stille ved køkkenbordet og mærker hvordan mine tanker sværmer om tidsbegrebets foranderlighed. Bortset fra de små bip fra telefonen, så er der helt ro omkring mig. Alle er på arbejde eller i skole. Klokken er 8.10 og jeg er lige stået op. Jeg er selvstændig og bestemmer derfor selv, hvornår min arbejdsdag begynder - og det er den vildeste luksus!!! Jeg ser på de mange opslag, der tigger ind på telefonen, om selvstændige kvinder der står op kl. 04.30 for at dyrke yoga i en time, hvorefter de løber en halvmaraton, inden de med vægte på begge ben og arme yndefuldt nærmest flyver hjem og sætter de klid-skyr-chia boller med økologisk hjemmedyrket spinat, som de dejnede til inden yoga timen, i ovnen. Nu har de så forberedt det perfekte morgenbord til familien kl. 6.30 og selv sidder de ved computeren og arbejder koncentreret kl. 6.45 - for man skal jo i gang med dagen i ordentlig tid. Det er mest socialt acceptabelt. Det lyder altså også SKØNT, men det er bare ikke mi