Vi er et team - og nogle gange skal den ene have en pause!
Vi er et team - og nogle gange skal den ene have en pause!
Det skrev min søster til mig i dag, efter at jeg have klaget min nød over ikke, at kunne være der for hende og min far i dag.
Jeg blev emotionel rørt over denne besked fordi, det var præcis det, som jeg havde brug for at høre lige nu. Der var ingen forsøg på at give skyld eller dårlig samvittighed i beskeden. Den var omsorgsfuld og forstående. Jeg kan ikke i dag, så hun giver den en ekstra tørn. Så tager jeg den anden dag. Og det er ok. Fordi vi er det team.
Sagen er, at min 87 årige far blev indlagt i sidste uge. Han var faldet og kunne ikke komme op ved egen hjælp. Benene ville ikke bære han, og hjernen ville ikke tillade ham at kalde på hjælp. Det var sygehjælperne, der fandt ham. Herefter fulgte et par døgn, hvor vi ikke vidste, om han ville overleve. Men det gjorde han. Far har altid været en sej mand og det var han så også nu.
Desværre har den blodprop i hjernen, som han givetvis har haft, gjort far endnu mere glemsom, frustreret og hjælpeløs, end han var før. Han kan ikke huske noget i mere end 5 minutter, han kan ikke klare basale fornødenheder selv og værst af alt, så er han deprimeret og ønsker ikke at leve mere. Han er som et bange lille barn, som er utryg, så snart han er alene.
Far har krævet en del af os børn i lang tid, men nu mere end nogensinde. I dag bliver han så udskrevet fra sygehuset. Han skal hjem i sit 200 m2 store toplanshus og klare sig selv, med hjælp fra sundhedsplejen. Både læger og sygeplejesker mener ikke, at det er forsvarligt. Men sådan er det.
Imens vi har været hos far, så har alt andet stået på pause og i dag, var der flere ting, som råbte på min opmærksomhed. Ting som jeg ikke kunne ignorere. Og så står man der, og føler sig utilstrækkelig med en dårlig samvittighed, der æder en op indefra.
Og så var det, at jeg fik en besked fra min søster, om at hun tager den i dag - fordi vi er et team. En besked som gjorde, at jeg igen kunne se lys for enden af tunnelen.
Det er vel det, vi alle har brug for. Et team som bakker hinanden op - og som skiftes til at tage teten, og som til alle tider behandler hinanden godt og ordentligt?
Både privat og professionelt kommer vi ud for perioder, som er krævende. Det skal vi kunne håndtere og det kan vi også - især hvis vi er en del af et godt team. Tak, Søs.
Kommentarer
Send en kommentar