Empowerment
Menneskets udvikling kan ses på samme måde. Vores udvikling er uundgåelig. Det er en naturdrevet, forudbestemt proces – som er cirkulær, præcis som træets er det. Vi står som stammer uden pynt og beskyttelse, indtil vi opbygger viden og læring – dette pynter vi os med, finder tryghed i og beskytter os under. Her føler vi os gode og sande. Men så sker det: Vores bevidsthed udvides, og vi bliver klar over, at det, vi troede var hele sandheden, ikke er det fyldestgørende billede – og så falmer de blade, som vi har pyntet os under, og til sidst falder de af og dør – vores overbevisninger krakelerer under os, og vi efterlades bare, som en stamme med grene uden pynt og beskyttelse af overbevisningens kraft. Vi kan blot vente på, at udviklingen begynder igen – ligesom en fødende kvinde venter på næste ve.
Det er en hård og til tider ubarmhjertig proces, og mange stammer knækker i vinden eller brækker under de blade, som de nægter at give slip på.
Den eneste måde at klare sig på er ved at se skønhed i sig selv og i alle dele af processen. At se værdien, skønheden og det unikke i den bare stamme, at nyde når man står i fuld flor – og at acceptere, når ens overbevisninger og viden nedbrydes for øjnene af en. At stå i det hele med viden om, at den cirkulære proces driver udviklingen – en udvikling, som vi ikke ville kunne drive af lyst alene.
For hvem ønsker at føde i smerte? At mærke den største lykke i livet gennem oplevelsen af at blive revet itu.
Livet er en tvungen udvikling, hvor vi ikke er født til at stå i fuld flor fra start til slut. Vi er her for at opbygge vores empowerment og vores evne til at elske på trods.
Forskellen på os og træet er, at vi er bevidste i den proces. Det er træet ikke på samme måde.
Men hvorfor skal vi mennesker opleve denne smerte om og om igen? Hvad er det, der er indkodet i vores mindset, som gør, at vi oplever det som smerte?
Se, det er erkendelsesspørgsmål!
Forskellen er, at træet følger livets læringscyklus uden modstand. Det giver slip uden at spørge hvorfor. Det tillader så at sige transformationen.
Vi mennesker derimod – vi forsøger at fastholde det, der engang føltes trygt – også når vi ubevidst og herefter bevidst ved, at det ikke længere er vores sandhed, vores vej til lykke og vejen til indre tilfredshed og ro.
Det gør vi hovedsageligt, fordi vi identificerer os med det, vi har bygget op, hvilket betyder, at når vi mister et job, ser en overbevisning falde eller mister en relation eller rolle, så føles det som om, vi mister os selv. For vi har – ofte ubevidst – lagt vores identitet i det, der nu visner.
Smerten er derfor ikke i selve forandringen – den er i modstanden mod at give slip på det, vi troede, vi var.
En anden årsag skal findes i, at vores mindset er kodet til at tro, at stabilitet er det samme som tryghed.
Fra vi er små, lærer vi, at det trygge er det velkendte, at fremgang er lineær, og at “tilbagegang” er lig med fejl. Så når noget ændrer sig i os, og gamle overbevisninger falder fra hinanden, så føles det forkert – selvom det i virkeligheden er begyndelsen på en ny cirkulær udvikling.
Vores smerte kommer af det kulturelt indkodede narrativ: “Hvis det falmer, hvis det falder, så er noget galt.”
Vi ville gerne udvikle os i lyst. I inspiration. I glæde.
Men af en årsag, som jeg ikke kan forklare, så er det sjældent dér, de dybeste gennembrud opstår.
De kommer, når noget rives væk. Når vi mister fodfæ
ste. Når den gamle fortælling ikke længere kan fortælles med tillid og overbevisning.
Og dét – det opleves som at blive revet itu. Fordi vi forlader det kendte uden at kende det nye endnu.
Empowerment kommer, når du slipper frygten for bevægelse og behovet for kontrol over alle livets aspekter. Når du elsker dig selv og andre i alle de cirkulære faser, og når du accepterer, at glæde ved livet ikke kun findes i de stunder, hvor alt føles let.
Vores mindset er ikke nødvendigvis naturligt en medspiller i denne proces, men det kan den blive – hvis du lærer hvordan. Og så står du stærk og smuk i alle livet faser - både med og uden blade.
Kommentarer
Send en kommentar