Barndommen - introvert vs ekstrovert

Kære Læsere

Jeg har lige afsluttet en session med en ny kunde i Co:Act. Jeg er så fuld af respekt for de mænd og kvinder, som tager ansvar for deres egen lykke og som med ihærdighed og engagement indgår i et uddannelsesforløb hos mig. Jeg møder dem alle med den dybeste seriøsitet og jeg glæder mig over alle de succesfulde skridt, som de tager på vejen. 

Livet er en lang uddannelses proces, hvilket jeg blev mindet om igen i dag, da jeg så Nickolai Damgaards video på momentum. Nickolai er ekspert på momentum i denne uge og det er i den forbindelse, at jeg har stiftet bekendskab med ham. En dygtig empatisk mand, som i den grad udviser overskud, ro og godt humør. I videoen fortæller Nickolai, at han på et tidspunkt overvejede selvmord.  Hvilket viser, at man ikke udfra et perfifært kendskab kan se, om et menneske har stået ansigt til ansigt med både livets smukkeste og hårdeste sider -  ingen kender historien, før den er blevet fortalt. Jeg har personligt gjort begge dele, hvilket jeg på denne blog vil dele med dig.

Men først så skal du kende lidt af min historie, for selvom vi agerer i samme kontekst, oplever de samme ting, måske endda side om side, så er vi individuelle individer og hvilken erfaring, vi drager af en oplevelse, kommer helt an på vores erfaringsgrundlag, vores fokus for opmærksomhed samt vores personlige præferencer. Man kan derfor ikke forstille sig at kende et andet menneske uden først at gå undersøgende til værks. Men kan ikke dømme en andens handlinger eller konkludere på hensigten, før man har forsøgt at få et indblik i den andens forståelsesverden. Derfor tager min blog udgangspunkt i mig selv, blandet med faglig erfaring og viden primært baseret på mine uddannelser som bl.a. omfatter Professions Bachelor, Certificeret ICDP, Certificeret Metakognitiv Coach og en pd. i ledelse. 

Barndommen

Jeg er født ind i en kærlig og omsorgsfuld familie bestående af mor, far, storebror og storesøster. Jeg var en baby, som man skulle vække jævnligt for at give mad, ellers havde jeg sovet de første 4 år af mit liv væk. Mor har fortalt mig, at hvis jeg faldt, så blev jeg liggende til en kom og rejste mig op. Engang hvor jeg faldt, bad min mor mig om at rejse mig op og komme hen til hende, så hun kunne hjælpe mig op. Hvilket jeg gjorde - jeg rejste mig op, gik hen til min mor og satte mig ned, så hun kunne hjælpe mig op (intelligensen kom tydeligvis først senere :)) 

Min storebror er 10 år ældre end mig og jeg var ikke ret gammel, før han rykkede teltpælene op og flyttede til Svendborg. Jeg har ikke daglig kontakt med min bror, men jeg ved, hvor han er, hvis jeg har brug for ham og omvendt. Han lytter altid og dømmer aldrig, eller ikke selvom en domfældelse nogle gange er på plads. Han følger især med i min forretningsudvikling og det varmer mit hjerte, når jeg kan se, at ham torsdag efter torsdag er med på momentum. 

Min søster er 4 år ældre end jeg og hun er den omsorgsfulde i familien. Hun har altid taget sig af mig og af alle andre. De første 5 år af mit liv behøvede jeg næsten ikke at sige noget, for min søster svarede for mig, hvilket var skønt! Vi var altid sammen, selv på date var jeg med. Husker tydelig engang, hvor hun skulle møde en fyr i gågaden. Jeg var selvfølgelig med. Fik en pose vingummier og en formaning om ikke at sige noget til mor og far. Jeg stod pænt og ventede på, at hun fik datet færdig, og så gik vi sammen hjem igen. Mine forældre var aktive fotografer, men der findes stort set ikke et billede, hvor søs og jeg ikke er sammen -  i hjemmesyet og ens tøj, vel og mærke. Min søster er den dag i dag en enorm støtte og jeg ved, at vi altid vil holde hinanden i hånden.

Som helt lille var jeg barnet som med dynen under den ene arm og min bamse under den anden, gik ned af trappen, når jeg vågnede ved 9.30 tiden. Jeg satte mig på nederste trin og der sad jeg så, indtil jeg var klar til at møde verden og min øllebrød. Jeg var ikke i dagpleje eller børnehave, men på et tidspunkt, så synes mine forældre, at jeg skulle ud og lege med nogle andre børn end dem på vejen, så satte de mig i legestue et par timer i ugen. Jeg husker stadig, at jeg absolut ikke kunne se mening med denne gestus. Hvad pokker skulle jeg dog lave der, jeg havde ingen interesse i at lege med fremmede og jeg fandt ingen energi i det - nærmest modsat. 

Jeg elskede mine barbier. De havde hus under skrivebordet og sommerresidens på skrivebordet. Jeg syede alt deres tøj og lavede historier til og om dem. Jeg kunne lege i timevis i min egen lille konfliktfri barbie verden. Engang imellem så synes mine forældre, at jeg skulle inddrage andre i min leg, hvilket var pisseirriterende, for nu agerede Kent pludselig anderledes overfor Barbie og det gad jeg bare ikke. 

Som lidt større lærte jeg præmisserne for at være en del af et samfund og jeg gik til standartdans fra jeg var 3 år til jeg var 19 år, dyrkede gymnastik på amtsplan, spillede violin og klaver og gik til spejder - og jeg elskede det hele, men det ændrer ikke på, at jeg samlede og stadig samler energi alene. 

Introvert vs Ekstrovert 

Introvert og ekstrovert er betegnelser for hvordan vi lader op, når vi er mentalt trætte.

Hvis du ved, om din frue, mand, kæreste og børn er introverte eller ekstroverte, så kan du møde dem på en måde, som hjælper dem med at være glade og energifyldte - og undgå en masse konflikter undervejs. 

Med disse trin imødekommer du introverte personer, og de vil være dig evigt taknemmelige:

Introvert betyder, at man samler energi alene. Som introvert, så kan man mærke, når batteriet er ved at være tømt, så flakker blikket væk og man leder efter et sted, hvor man kan være alene. Man trænger til at vende fokus ind af. Hvis man afholdes fra det, så kan man blive modløs, ked af det og frustreret - man bliver ganske enkelt overstimuleret.

1. Accepter at personen har brug for alenetid. Ikke alenetid sammen med dig. Alenetid alene!

2. Planlæg sociale aktiviteter. Introverte personer har også behov for social interaktion, men de vil gerne være mentalt forberedte, så lad være med bare at brase ind og banke en fest ned.

3. Accepter, at en introvert person bruger lidt tid i køkkenet, når I har gæster eller tager 5 minutter ekstra på toilettet. Der er ikke noget galt og personen er ikke sur! Han/hun tager bare en hurtig opladning.

4. Børn er forskellige. I en børneflok er der temmelig sikkert både introverte og ekstroverte. Accepter at de har forskellige behov og lad være med at presse dem ind i en længerevarende social kontekst, bare fordi at du synes, at det er SÅÅÅ hyggeligt. Lær dem at udsætte deres introverte behov, men gør det med respekt for deres personlighed og forbered dem på det. F.eks. "I dag skal vi spise middag hos mormor og morfar og du skal blive siddende ved bordet, indtil vi er helt færdige med at spise. Bagefter må du godt få lidt alenetid med din telefon. 

5. Introverte er præcis ligeså socialt kompetente, sjove og udadvendte som ekstroverte, det er vigtigt at præcisere, så lad være med at antage andet!

6. Accepter at mennesker er forskellige også i forhold til hvordan vi samler energi. Er du introvert, så fortæl hvad du har brug for - og gerne inden at du går tom. Du kan ikke forvente, at andre ved det, hvis du ikke har fortalt det. 

Med disse trin imødekommer du ekstroverte personer, og de vil være dig evigt taknemmelige:

Ekstroverte personer samler energi sammen med andre. Som ekstrovert har man behov for at have mennesker omkring sig og man slapper af i interaktion med andre. Afholdes man som ekstrovert fra at have denne kontakt, så kan man blive ked af det, frustreret og modløs. 

1. Accepter at personen har brug for at være sammen med andre mennesker. Det skal du give plads til - også selvom det ikke er dit behov.

2. Planlæg jævnlige sociale aktiviteter. Ekstroverte personer vil gerne have en fest i kalenderen, som de kan glæde sig til. Det behøver ikke at være noget stort - lidt har også ret!

3. Accepter når en ekstrovert person stopper og taler med personer, mens I er ude at gå tur, får venner på besøg eller hvis han/hun taler meget i mobil. De får bare fyldt batteriet op.  

4. Børn er forskellige. Har du et ekstrovert barn, så involver barnet i dine aktiviteter som f.eks. madlavning, havearbejde eller andet. Barnet har behov for dit nærvær. Accepter hvis barnet har behov for at være sammen med sine venner og sørg for at have en base, hvor de kan være. Lær barnet at kunne være alene, f.eks. ved at sige "Den næste time, så skal vi ikke lave noget eller være sammen med nogen, men bagefter så kan vi gå ned og handle". Det er en afgrænset periode, som barnet kan overskue. 

5. Ekstroverte personer kan også have brug for alenetid! 

6. Accepter at mennesker er forskellige  - også i forhold til hvordan vi samler energi. Er du ekstrovert, så fortæl hvad du har brug for - og gerne inden at du går tom. Du kan ikke forvente, at andre ved det, hvis du ikke har fortalt det. 

Engang kom jeg til at sige, at jeg ikke ville bryde mig om, at naboerne kom forbi uden først at give besked først. Responsen var, at så var jeg en dårlig nabo og en dårlig ven. Men det er ganske enkelt ikke rigtigt. Jeg elsker at få gæster - jeg vil bare gerne lige vide det først, så jeg kan mentalt være klar. Jeg vil hjertens gerne bage både boller og kage og jeg vil endda putte friske blomster i vasen. Jeg vil være 100 procent tilstede og jeg vil nyde besøget, men det kan godt være, at du vil se mig med airpods i ørerne bagefter, når gæsterne er gået, men det er kun fordi, at jeg lige skal genoplades lidt.

Når jeg en hel dag har arbejdet face to face - konstant har været i interaktion og når der så venter gæster herhjemme og de går sent, så redder det min verden, når jeg modtager et knus og et venligt forstående smil der viser, at min familie ved, at jeg nu er på overarbejde og at jeg gør det godt. Så kan jeg lidt igen. 

Min datter er ekstrovert og når vi har haft en kedelig søndag uden nogen form for udadvendt aktivitet, så giver jeg hende et kæmpe knus og ser med stor anerkendelse på, hvordan hun navigerer sig igennem en sådan dag ved selv, at igangsætte tiltag der gør, at hun også i den kontekst kan fungere. 

Det er svært at være introvert i en ekstrovert verden og nogle gange kan man føle sig forkert. Men kære introverte og ekstroverte ingen af jer er forkerte - I er begge fuldstændig rigtige. Det eneste I skal huske er, at ingen kender historien, før den er fortalt, så fortæl jeres behov og respekter jeres forskelligheder. Trods alt, så er forskellighed vores vigtigste ressource - det er igennem den, at vi udvikler os mest.