Indblik i en kvindes tanker - sen aften.

 

Indblik i en kvindes tanker - sen aften.

For pokker hvor blev den dag af? Jeg havde sat vækkeuret til kl. 7.00 og stod op kl. 9.00, var lidt træt efter i går, hvor jeg brugte det meste af aftenen på at give mig selv et mindre sammenbrud.

Det gik nemlig pludselig op for mig at tiden, hvor min bog skal udgives og hvor jeg begiver mig ud som selvstændig, nærmer sig med hastige skridt - og så ramte alle bekymringerne om fremtiden og alle mindreværds grublerierne, som en spand kold vand, i hovedet på mig. Med den konsekvens, at jeg så kunne stå der helt bleg og lang i hovedet og ærgre mig over at det lige ramte nu, hvor jeg skulle til at lave aftensmad.

Nå, men det er nok naturligt nok, at det rammer en, når store forandringer skal ske, så jeg besluttede mig for at give det plads. Blev dog enig med mig selv om, at når jeg nu skulle bruge tid på at være nedtrykt, så kunne jeg vel lige så godt gå og være det. Så fik jeg jo også gået de skridt, som jeg manglede at gå, hvilket i mit effektive sind gav rigtig god mening.

Jeg tog derfor den varme jakke på og begav mig ud i mørket nu mere trist end før - for det var jo ret koldt og jeg havde faktisk glædet mig til sofahygge og varm te, men sådan må det jo være, når man nu skal være bange for fremtiden. Så afsted det gik med airpods i ørerne og tårer i øjenkrogen.

Jeg måtte dog hurtigt konstatere, at det var ret svært at blive i de bekymrende tanker, da bogen som jeg lyttede til tog min opmærksomhed. Bogen er skrevet af en af dem, der var med til at lave filmen “The secret”, og handler om hvordan man manifesterer den fremtid, som man drømmer om. Det er sgu smart, tænkte jeg. Det tror jeg, at jeg vil. Så kan jeg bare bede universet om alt det, jeg behøver og vupti, så er det der. Tror faktisk at jeg igennem tiden har manifesteret en hel del, men det kunne jeg da godt gøre noget mere ved. Så behøver jeg jo heller ikke bekymre mig om fremtiden mere. Sikke noget pjat, tænkte jeg og vendte så igen blikket ud mod den mørke fjord og ind mod de bekymrende tanker.

Der gik dog ikke lang tid for jeg igen blev forstyrret, for jeg var faktisk lidt sulten og der var Netto jo lige. Stod lidt og overvejede om man godt kan være nedtrykt samtidig med, at man spiser knækbrød med salt og riskiks med pizzasmag. Blev enig med mig selv om, at det kan man godt, så jeg gik i Netto og købte det - og nogle æbler, smoothies og mangoer - det var nemlig på tilbud.

Da jeg kom ud i kulden igen besluttede jeg mig for, at nu måtte det være nok med de nedtrykte tanker - i hvert fald indtil jeg kom hjem og min kæreste kunne have ondt af mig. Virkede lidt spild af tid at gå der og være nedtrykt helt alene - og jeg har jo også skrevet en bog om mindset træning, så jeg måtte nok hellere lige tage mig lidt sammen. Det gjorde jeg så.

I dag har jeg så sluppet bogen og lagt den i min redaktørs hænder. Nu skal hun have den alene et par dage. Jeg foreslog hende godt nok om det ikke var bedst, at jeg var med på sidelinjen i hendes arbejdsproces - bare liiiige for at have styr på det hele, men det mente hun ikke var nødvendigt. Det var hun faktisk med andre ord helst fri for, og så var der ikke andet tilbage at gøre end at sætte mig i sofaen med et stykke rugbrød med ost og jordbær/rabarber syltetøj og et stykke med kødpølse.

Forresten så afholdes der bogudgivelses reception for bogen “Du har magten - skabelse af et fokuseret og resilient mindset” d.8.april i Thisted og I er alle inviterede Mere herom på facebook.

Rigtig god dag

Foto: Kristian Bast