Indblik i en kvindes tanker - Slut prut og AI

Min bog “Du har magten - skabelsen af et fokuseret og resilient mindset" er færdig. Den fysiske bog er i trykken og lydbogen er i Tommys kyndige lydredigerings hænder. I morgen skal jeg lave min første offentlige optræden, og på torsdag har jeg møde med en mulig sælger. Det følger vist stort set den lagte plan. Det var vildt at se bogen figure online hos diverse boghandlere især den fra academic, var jeg ret stolt af. I det øjeblik hvor bogen tonede op der, var jeg ret imponeret. Hold da op der er en, der har skrevet en ny fagbog. Sejt! I øjeblikket efter føltes det dog knap så sejt, da det gik op for mig, at den person er mig - og at det som jeg har skrevet i bogen, for mig, er logik for perlehøns. Nå, men ihvertfald så er den ude i verden nu, og jeg skal rette mit fokus på næste skridt i processen med at skabe en virksomhed, som både præsterer godt finansielt og som gør en positiv forskel for menneskeheden. Det er vel ikke for højt at stræbe, vel?  Hvis man skal arbejde, så skal tiden da i det mindste bruges på at skabe værdi på alle planer. 

Jeg tror, at jeg faldt i gryden med stræber-, ambitiøs- og stædighedssuppen som barn, og at jeg var glemt der i en rum tid.  For det er godt nok kommet godt og grundigt ind under huden på mig. Jeg kan nærmest ikke trække vejret, hvis jeg ikke er i proces med at løse en ny og yderst vanskelig problemstilling. Men sådan nogen som mig skal der jo også være plads til. Eller skal der?

I går drøftede min forlovede og jeg hele problemstillingen omkring den meget progressive udvikling af AI - også kaldet artificial intelligence eller på dansk kunstig intelligens. Min forlovede var meget pragmatisk i sin tilgang til emnet. Han kunne se både fordele og ulemper. Mens jeg følte mig angrebet på mit særkende som menneske. Hvordan kan en maskine tillade sig at indtage førstepladsen som sparringspartner? Hvorfor skal min forlovede bruge tid på at drøfte emner med mig, når han nu kan få meget mere valide og dybdegående forklaringer fra en kvindemaskine, som samtidig lige smider lidt kvindelist og charme ind over de velformulerede forklaringer på komplekse spørgsmål? Den er aldrig for træt til at svare og står altid klar til disposition - og så er den til alle tider fuldstændig nærværende. Det kan jeg jo ikke leve op til. Jeg ved ikke alt om alt. Faktisk ved jeg meget om lidt og meget lidt om meget. Jeg er også nogle gange træt og slet ikke nærværende. Jeg skal jo også sove engang i mellem og i bad og sådan noget - og imens jeg gør det, så stjæler AI'en min forlovedes og families tid. Selvfølgelig så er der jo ikke kun dårlige ting ved udvikling af AI. Det ved jeg jo godt, men jeg synes bare, at det er skræmmende at den fungerer med udgangspunkt i den viden, som den bliver fodret med for det betyder jo, at den bl.a. lærer af alle de konfliktbaserede elementer, som findes på nettet. Og vil vi gerne skabe en intelligens i det billede? Hvis vi skal lege Gud, kan vi så i det mindste ikke forsøge at skabe en mere empatisk udgave, end den vi selv er blevet til?

Jeg må indrømme, at jeg ikke bryder mig om, når computere italesættes som havende menneskelige kvaliteter og endog en form for følelser. Jeg ser meget gerne, at der er forskel på mennesker og computere. Co-eksistere bliver vi nok nødt til at lære, men jeg må insistere på, at jeg som kvinde stadig har krav på mest af min forlovedes tid - også selvom jeg ikke på stående fod ved alt.