Livsreflektion ved 50
Jeg skriver dette i min sidste tid i 40’erne. Den 4. april bliver jeg 50 år – og så er jeg officielt i den ældre gruppe. Det er en underlig periode. På den ene side føler jeg mig yngre nu, end jeg gjorde for 10 år siden. På den anden side føler jeg mig ekstremt voksen – næsten tjekket ud af verdens ræs og overflod af bekymringer. Alderen har da sat sine tydelige spor. Ikke så meget på min ydre krop, som faktisk godt kunne gå for at være yngre. Hvilket er ret utroligt, for min træningsindsats er under 20 % af, hvad den var før i tiden. Jeg er nok bare heldig på den front. Indeni kæmper min krop dog lidt – eller faktisk en hel del. Det irriterede mig i starten, så jeg kæmpede mentalt imod. Men nu er min krop og jeg nået dertil, hvor vi er blevet enige om, at det her med at kæmpe mod hinanden simpelthen tager for meget tid og energi. Så vi har lavet en aftale: Jeg kører ikke i helt samme tempo som før, og jeg accepterer, at ikke alle dage fysisk er lige gode. Jeg føler godt nok, at krop...