Opslag

Lær ikke at tage alt personligt.

Billede
Hvis du har været ude og flyve, så ved du, at stewardessen inden afgang fortæller dig, at i tilfælde af uheld, så skal du påføre dig selv iltmasken inden du hjælper andre. Nogle gange så ville jeg ønske, at jeg var en stabil størrelse. At mit humør altid var stabilt godt og at mine tanker konstant var rationelle. Nogle gange så ville jeg ønske, at jeg ikke følte så dybt og elskede så meget. At jeg var som en flad linje uden de store krusninger. Så ville ingen kunne ramme mig og jeg ville være modstandsdygtig over for alle forventninger, blik, kommentarer og meninger - og jeg ville kunne navigere upåvirket i alle kontekster. Jeg ville være som en kold mur - intet vil kunne nå ind til mig. Jeg ville gå mine egne veje, uden empati og blik for læring. Jeg ville ikke være menneske…. Men du er et menneske. Du er dit eget jeg. Du har din egen krop, din personlighed og din frie vilje. Du er et unikum. Der er ingen, som er præcis som dig. Den ubevidste påvirkning Alle mennesker som du interag...

Lær at eje dine fejl

Billede
  Lær at eje dine fejl Vi laver alle fejl. Guderne skal vide, at jeg har lavet min del af fejl. Jeg har lavet små fejl, som har været nemme at rette og jeg har lavet store fejl, som har påvirket mit liv i en sådan grad, at det fuldstændig har ændret karakter. Jeg har endda lavet fejl, som har fået mig til at overveje, om jeg overhovedet havde ret til at leve længere. Den største årsag til at mennesker får stress og depression er, at de ikke har lært at håndtere fejl. Det er, at de ikke har lært at rejse sig ved den sten, som de er faldet over.  Vi lever i en kultur, hvor fejl bliver fremhævet som noget meget negativt. I folkeskolen bliver fejl understreget med rødt og det er det første barnet tjekker, når en aflevering kommer retur. Det er det, der definerer, om barnet er lykkes med opgaven. Det betyder, at alle stræber efter at få en aflevering tilbage med 0 fejl skrevet nederst. Så ved barnet nemlig, at både mor, far og lærerne er tilfredse.  At fejle er helt fra barnsb...

Tid er en foranderlig størrelse

Billede
Jeg sidder her lige så stille ved køkkenbordet og mærker hvordan mine tanker sværmer om tidsbegrebets foranderlighed. Bortset fra de små bip fra telefonen, så er der helt ro omkring mig. Alle er på arbejde eller i skole. Klokken er 8.10 og jeg er lige stået op. Jeg er selvstændig og bestemmer derfor selv, hvornår min arbejdsdag begynder - og det er den vildeste luksus!!! Jeg ser på de mange opslag, der tigger ind på telefonen, om selvstændige kvinder der står op kl. 04.30 for at dyrke yoga i en time, hvorefter de løber en halvmaraton, inden de med vægte på begge ben og arme yndefuldt nærmest flyver hjem og sætter de klid-skyr-chia boller med økologisk hjemmedyrket spinat, som de dejnede til inden yoga timen, i ovnen. Nu har de så forberedt det perfekte morgenbord til familien kl. 6.30 og selv sidder de ved computeren og arbejder koncentreret kl. 6.45  - for man skal jo i gang med dagen i ordentlig tid. Det er mest socialt acceptabelt. Det lyder altså også SKØNT, men det er bare ikk...

Er din vej til beslutning lang og hård eller kort og fokuseret?

Billede
Jeg er træt af mit job. Min chef er så irriterende. Jeg gider ikke sidde foran computeren hele dagen. Min løn er for dårlig. Men jeg dur jo ikke til andet. Ingen vil hyre mig. Jeg bliver nødt til at blive i jobbet. Hvad med mine kollegaer - de kan ikke klare sig uden mig. Hvad nu hvis jeg finder et andet job som ikke er ligeså godt, så kan min mand sikkert ikke lide mig mere og hvad vil mine venner så sige? Vi mennesker udvikler os løbende og det der er rigtig for os på et tidspunkt, er ikke nødvendigvis det rigtige for os på et andet. Ofte higer vi efter en forandring, men processen kan være lang og uoverskuelig og nogle gange, så kører vi os selv så langt ned i processen, at vi aldrig når til at træffe en beslutning. Vi bliver bare ved med at køre i ring og imens vi sidder fast på det negative tanketog, så passerer den ene åbne dør efter den anden lige forbi os, uden at vi ænser det. Når vi sidder fast i den negative tankestrøm, hvor vi kun kan se begrænsninger og udfordringer, hvor ...

Barndommen - introvert vs ekstrovert

Billede
Kære Læsere Jeg har lige afsluttet en session med en ny kunde i Co:Act. Jeg er så fuld af respekt for de mænd og kvinder, som tager ansvar for deres egen lykke og som med ihærdighed og engagement indgår i et uddannelsesforløb hos mig. Jeg møder dem alle med den dybeste seriøsitet og jeg glæder mig over alle de succesfulde skridt, som de tager på vejen.  Livet er en lang uddannelses proces, hvilket jeg blev mindet om igen i dag, da jeg så Nickolai Damgaards video på momentum. Nickolai er ekspert på momentum i denne uge og det er i den forbindelse, at jeg har stiftet bekendskab med ham. En dygtig empatisk mand, som i den grad udviser overskud, ro og godt humør. I videoen fortæller Nickolai, at han på et tidspunkt overvejede selvmord.  Hvilket viser, at man ikke udfra et perfifært kendskab kan se, om et menneske har stået ansigt til ansigt med både livets smukkeste og hårdeste sider -  ingen kender historien, før den er blevet fortalt. Jeg har personligt gjort begge dele, hv...

Fredag og Danmark holder fri

Billede
Godmorgen, kære læsere Det er fredag morgen og størstedelen af den danske befolkning holder fri. Sådan en morgen her burde man: 1. Stå tidligt op og liste ned af trappen iklædt det helt rigtige lingeri og sendaler med så meget hæl, at de på den pæneste måde understøtter de velplejende ben. 2. Drikke kaffe på den nylavede terrasse sammen med manden, mens jeg roser hans kompetencer som håndværker. 3. Lave en stor lækker brunch til familien, som er både indbydende og klar, når familien vågner friske og udhvilede på 4 forskellige tidspunkter. 3. Ordne ALT vasketøjet. 4. Vaske gulv (det trænger virkeligt). 5. Vaske vinduer (det ville forbedre vejrudsigten en hel del) 5. Ringe til mor og far - og invitere dem på fredags middag. 6. Lave fredags middag. Bestående af simremad, som skal stå minimum tre timer ved lav blus og omrøres hver 10. minut.  7. Gå mindst 10.000 skridt (eller er det 15.000? Jeg er i tvivl) 8. Ringe til Søster. 9. Kontakte veninderne. 10. Give tilbagemelding på kontrakt...

Hjertelig velkommen til min blog

Billede
Kære Læser Hjertelig velkommen til min blog! Her kan du få et indblik i en kvindes liv og tanker. Du kan følge min hverdag som iværksætter og som kvinde, med alle de op- og nedture, som det repræsenterer.  I min virksomhed, www.coact.dk, arbejder jeg til dagligt med at lære mænd og kvinder, at håndtere deres tanker - og samtidig med at jeg lærer dem noget, så lærer de i høj grad også mig noget - jeg udvikler mig sammen med dem dag for dag. Jeg deler både disse erfaringer samt mine tankehåndterings kompetencer med jer på denne blog.  Herudover giver jeg jer et indblik i hvordan det er, som en kvinde fra Thy, at udvikle et helt nyt online koncept samt min vej til at blive forfatter og keynote speaker. Det at have et helt klart billede af hvordan fremtiden skal se ud, og så gå målrettet efter det, uanset hvilket afsavn det kræver, er en fortælling i sig selv.  Jeg er blot en kvinde, med en trang til hele tiden at erhverve mig ny viden, samt med en ukuelig vilje til at se det...