Indblik i en kvindes tanker

Hvis du har narrativet, at udvikling er svær, så er det sandt.  Har du derimod narrativet, at udvikling er en naturlig, smerteløs proces, så er det også sandt. Sandheden er din, og den skabes igennem de historier, som du fortæller dig selv og andre. Jeg skriver dette, mens jeg ligger på min tagterrasse og ser ud over søen. Solen skinner fra en skyfri himmel, og varmen er bemærkelsesværdig for Thy – dette område, som jeg er opvokset i og præget af. Min opvækst har hverken været en dans på roser eller en tur i sølet, men den har været tæt på begge dele. Og den dag i dag præger den mit narrativ om mig selv og om min omverden. Vores iboende narrativer skabes i samspil med andre. Ikke af andre, men af os selv – baseret på andres reaktion på vores tilstedeværelse i givne situationer og deres respons på vores følelser i de selvsamme situationer. Den måde, vi bliver mødt på, definerer for os, hvordan vi passer ind i det opbyggede og strukturerede samspil – og hermed vores narrativ. Der, hv...

Vi kan anskue empowerment gennem et træs cirkulære liv. Et træ har en stamme med grene, og hvert år sætter det knopper på grenene, som udvikler sig til smukke blade. Efter et stykke tid går bladene fra at have en sprød, lysegrøn farve til en mere mørkegrøn nuance – hvorefter de bliver gyldenbrune for til sidst at falde af og efterlade træet helt bart. Efter en tid i denne tilstand starter træets cyklus med at sætte blade forfra. Menneskets udvikling kan ses på samme måde. Vores udvikling er uundgåelig. Det er en naturdrevet, forudbestemt proces – som er cirkulær, præcis som træets er det. Vi står som stammer uden pynt og beskyttelse, indtil vi opbygger viden og læring – dette pynter vi os med, finder tryghed i og beskytter os under. Her føler vi os gode og sande. Men så sker det: Vores bevidsthed udvides, og vi bliver klar over, at det, vi troede var hele sandheden, ikke er det fyldestgørende billede – og så falmer de blade, som vi har pyntet os under, og til sidst falder de af og dør ...

Jeg skriver dette i min sidste tid i 40’erne. Den 4. april bliver jeg 50 år – og så er jeg officielt i den ældre gruppe. Det er en underlig periode. På den ene side føler jeg mig yngre nu, end jeg gjorde for 10 år siden. På den anden side føler jeg mig ekstremt voksen – næsten tjekket ud af verdens ræs og overflod af bekymringer. Alderen har da sat sine tydelige spor. Ikke så meget på min ydre krop, som faktisk godt kunne gå for at være yngre. Hvilket er ret utroligt, for min træningsindsats er under 20 % af, hvad den var før i tiden. Jeg er nok bare heldig på den front. Indeni kæmper min krop dog lidt – eller faktisk en hel del. Det irriterede mig i starten, så jeg kæmpede mentalt imod. Men nu er min krop og jeg nået dertil, hvor vi er blevet enige om, at det her med at kæmpe mod hinanden simpelthen tager for meget tid og energi. Så vi har lavet en aftale: Jeg kører ikke i helt samme tempo som før, og jeg accepterer, at ikke alle dage fysisk er lige gode. Jeg føler godt nok, at krop...

I går læste jeg en bog af Erik Thurmer kaldet Den Spirituelle CEO . I bogen fortæller han om sin vision om at revolutionere værktøjsverdenen gennem 3D-print. En vision, der pludselig kom til ham, og som han i årevis har arbejdet målrettet på at opnå. Erik har overtaget en familie-virksomhed, men til trods for det har rejsen ikke været let – og den er langt fra færdig. Han arbejder stadig med mission statements, hvilket giver god mening i en foranderlig forretningsverden, hvor strategier skal ses som forslag til handleplaner, og hvor missionen er den egentlige retningsgiver for en agil, formålsdrevet virksomhed. Erik fortæller i bogen, hvordan døre altid har åbnet sig for ham på de rigtige tidspunkter. Det er ikke min oplevelse af at være iværksætter. Jeg har selv skulle åbne dørene – og jeg har endda måttet bygge det hus, som dørene sidder i. Det har ikke været nemt, og jeg kan godt blive misundelig på dem, hvor mulighederne tilsyneladende åbner sig, når de kigger op mod himlen. Da jeg...

Vi er et team - og nogle gange skal den ene have en pause! Det skrev min søster til mig i dag, efter at jeg have klaget min nød over ikke, at kunne være der for hende og min far i dag.  Jeg blev emotionel rørt over denne besked fordi, det var præcis det, som jeg havde brug for at høre lige nu. Der var ingen forsøg på at give skyld eller dårlig samvittighed i beskeden. Den var omsorgsfuld og forstående. Jeg kan ikke i dag, så hun giver den en ekstra tørn. Så tager jeg den anden dag. Og det er ok. Fordi vi er det team.  Sagen er, at min 87 årige far blev indlagt i sidste uge. Han var faldet og kunne ikke komme op ved egen hjælp. Benene ville ikke bære han, og hjernen ville ikke tillade ham at kalde på hjælp. Det var sygehjælperne, der fandt ham. Herefter fulgte et par døgn, hvor vi ikke vidste, om han ville overleve. Men det gjorde han. Far har altid været en sej mand og det var han så også nu.  Desværre har den blodprop i hjernen, som han givetvis har haft, gjort far endnu...

  Dette er et indlæg som jeg skrev til Iværksætterbloggen august 2024 1,2,3 - Succes Internettet bugner med råd om, hvordan du bliver en succesfuld iværksætter med en virksomhed, der uden udsving følger en konstant og stejl opadgående vækstkurve. Rådene bliver præsenteret af nyslåede iværksættere, som ser ud som om, at de i løbet af no time har erhvervet sig både succes, økonomisk frihed og lækkert hår. Nok taler nogle af dem om, at det har været en spændende og lærerig proces at nå til deres grad af succes, men udefra set virker det let og overskueligt, og som noget de fleste kan gøre uden de store udfordringer. Kun få taler om, at processen kan være tidskrævende, at vejen til succes kan være kringlet og uoverskuelig – og at iværksætterrejsen nok føles mest spændende og lærerig set i retrospektiv. Av for den – og op igen Med al udvikling følger forandring. Udvikling kræver nemlig læring, og læring forudsætter, at vi bevæger os fra et bevidsthedssted til et nyt. Og det gør ondt på ...

  Når livet kaster udfordringer din vej Ville det ikke være skønt, hvis livet altid viste sig fra sin pæneste side? Hvis du aldrig var syg eller træt, hvis du altid havde penge nok, hvis alle var enige med dig, hvis du og din partner var konstant nyforelskede, hvis dit arbejde altid var et happy place? Sådan er det heldigvis også nogle gange, men en gang imellem står vi i nogle situationer, som ikke er behagelige – ja, de kan føles både grænseoverskridende og direkte ubehagelige. Disse situationer er ofte kendetegnet ved, at vi mister kontrol eller magt. Der sker noget, som vi ikke har kontrol over. Pludselig vil din krop ikke længere samarbejde, dit arbejde har ansat en ny dårlig chef, din partner mister interessen, eller noget helt andet kan pludselig komme som en slange i paradis og ødelægge hele din idylliske verden. Når du befinder dig i udfordrende situationer, er der typisk tre forskellige måder at agere på: Du giver op og falder i selvmedlidenhed. Du går i modstand og kæmpe...

  I går skete der noget stort for mig. Jeg fik mit helt eget foredrag på et teater. Jeg har flere gange holdt Keynote Speaks for erhvervsledere, men det er første gang, at jeg holder et foredrag, som alle kan komme ind og se - og jeg glæder mig helt vildt! Jeg har aldrig drømt om at være den, der står på en scene. Til gengæld har jeg altid vidst, at jeg elsker at gøre mennesker lykkeligere og mere magtfulde i deres eget liv. Det har jeg ubevidst og bevidst altid søgt efter at gøre. Men det er først nu, at jeg har modet til at træde op på en scene i en setting, som ikke er erhvervsrettet - og det er der en meget konkret årsag til. Jeg har altid været faglig dygtig, men i mit barne- og tidlige ungdomsliv gav det mig flere problemer end anerkendelse. Selv om jeg var en stille pige, som ikke gjorde nogen fortræd, blev jeg mobbet ret voldsomt i folkeskolen. Jeg lærte hurtigt, at det var farligt at være lidt anderledes. Følelsen af, at det kan være farligt og føre til udskamning og adski...

Indblik i en kvindes tanker - sukkerfri 2023 De fleste har det godt med rutiner. Jeg kan i hvert fald godt lide den rutine som jeg, over de sidste tre måneder, har fået skabt mig. Den går ud på, at jeg står op, går i bad, laver en kop kaffe og sætter mig ind på mit kontor for at skrive. Nu er der så bare sket det, at bogen er færdigskrevet, og at jeg er blevet forment adgang til dokumentet sålænge, at min redaktør læser og kommenterer på bogen. Jeg stod dog alligevel op i morges og fulgte alle rutinerne indtil jeg kom til skrivedelen. Vidste ikke lige hvor jeg skulle gøre af mig selv, nu hvor rutinen er brudt, så jeg satte mig, trods forbud, ind på kontoret og åbnede dokumentet med bog manuskriptet, hvor jeg med det samme kunne se, at redaktøren var i gang med at gøre sit arbejde. Hendes ikon stod nemlig fint og lyste i højre hjørne af skærmen - nu sammen med mit. Pokkers at google drev har sådan et whistleblower system. Overvejede kort om jeg skulle ændre billedet på mit ikon til et b...

  Indblik i en kvindes tanker - sen aften. For pokker hvor blev den dag af? Jeg havde sat vækkeuret til kl. 7.00 og stod op kl. 9.00, var lidt træt efter i går, hvor jeg brugte det meste af aftenen på at give mig selv et mindre sammenbrud. Det gik nemlig pludselig op for mig at tiden, hvor min bog skal udgives og hvor jeg begiver mig ud som selvstændig, nærmer sig med hastige skridt - og så ramte alle bekymringerne om fremtiden og alle mindreværds grublerierne, som en spand kold vand, i hovedet på mig. Med den konsekvens, at jeg så kunne stå der helt bleg og lang i hovedet og ærgre mig over at det lige ramte nu, hvor jeg skulle til at lave aftensmad. Nå, men det er nok naturligt nok, at det rammer en, når store forandringer skal ske, så jeg besluttede mig for at give det plads. Blev dog enig med mig selv om, at når jeg nu skulle bruge tid på at være nedtrykt, så kunne jeg vel lige så godt gå og være det. Så fik jeg jo også gået de skridt, som jeg manglede at gå, hvilket i mit effek...

Muligheder kommer og går. Det samme gør mennesker. Nogle gange forsvinder de mellem hænderne på dig, selvom du ønsker, at de skal blive. Andre gange bliver de, selv om du ønsker at de skal forsvinde. Verden er så uendelig kompleks og så dejlig simpel. Er der mening med galskaben, eller tillægger vi alt for meget mening til dette liv? Er vi hver især særlige, eller er vi her bare? Alle går vi rundt og søger efter mening i denne kontrollerede verden. Jeg kan ikke binde system-knuden op. Den er strammet så hårdt om os.  Hvis vi binder den op, så falder alt hvad den holder til jorden og alt bliver kaos i et, i universets termer, kort øjeblik. Religionens historiefortælling vil blive modbevist. Økonomiens system blive devalueret, og vores beslutningstagere vil miste deres magt. Vores platforme vil smuldre.  Vi vil pludselig skulle tænke selv, og vi vil tænke forskelligt. Vi vil skulle genforhandle vores kommunikationsbegreber og vores værdigrundlag. Vi vil være tvunget til at tage ...

Min bog “Du har magten - skabelsen af et fokuseret og resilient mindset" er færdig. Den fysiske bog er i trykken og lydbogen er i Tommys kyndige lydredigerings hænder. I morgen skal jeg lave min første offentlige optræden, og på torsdag har jeg møde med en mulig sælger. Det følger vist stort set den lagte plan. Det var vildt at se bogen figure online hos diverse boghandlere især den fra academic, var jeg ret stolt af. I det øjeblik hvor bogen tonede op der, var jeg ret imponeret. Hold da op der er en, der har skrevet en ny fagbog. Sejt! I øjeblikket efter føltes det dog knap så sejt, da det gik op for mig, at den person er mig - og at det som jeg har skrevet i bogen, for mig, er logik for perlehøns. Nå, men ihvertfald så er den ude i verden nu, og jeg skal rette mit fokus på næste skridt i processen med at skabe en virksomhed, som både præsterer godt finansielt og som gør en positiv forskel for menneskeheden. Det er vel ikke for højt at stræbe, vel?  Hvis man skal arbejde, så skal...

Jeg er syg i dag - eller det startede egentligt i går aftes, selv om jeg med enorm stædighed forsøgte at overbevise mig selv om, at jeg at jeg nok bare var lidt træt.  Jeg ignorerede alle tegn på svigtende helbred indtil jeg midt under aftensmåltidet fandt mig selv siddende på spisestuestolen med knæene helt op under hagen og svøbt i det tykkeste tæppe, som jeg kunne finde - og det selvom vi havde gæster. Det var så der at min forlovede rejste sig op og tog af bordet. Uden at sige et ondt ord eller komme med en hentydning om, at jeg da godt lige kunne hjælpe, så rejse han sig op og ryddede op på hele middagen. Det var virkelig pænt af ham. Kæmpe lettelse at jeg bare kunne krybe sammen der på spisestuestolen, mens han ordnede alt rodet i køkkenet. Han er så god på den måde. Faktisk så er det ret utroligt, at jeg i det hele taget kan blive syg, for jeg indtager dagligt stortset alt det kosttilskud, der kan købes i ind- og udland. Min forlovede går meget op i kosttilskud, så vi kan ho...

Hvis du har været ude og flyve, så ved du, at stewardessen inden afgang fortæller dig, at i tilfælde af uheld, så skal du påføre dig selv iltmasken inden du hjælper andre. Nogle gange så ville jeg ønske, at jeg var en stabil størrelse. At mit humør altid var stabilt godt og at mine tanker konstant var rationelle. Nogle gange så ville jeg ønske, at jeg ikke følte så dybt og elskede så meget. At jeg var som en flad linje uden de store krusninger. Så ville ingen kunne ramme mig og jeg ville være modstandsdygtig over for alle forventninger, blik, kommentarer og meninger - og jeg ville kunne navigere upåvirket i alle kontekster. Jeg ville være som en kold mur - intet vil kunne nå ind til mig. Jeg ville gå mine egne veje, uden empati og blik for læring. Jeg ville ikke være menneske…. Men du er et menneske. Du er dit eget jeg. Du har din egen krop, din personlighed og din frie vilje. Du er et unikum. Der er ingen, som er præcis som dig. Den ubevidste påvirkning Alle mennesker som du interag...